Jeg noterede mig at Thomas virkede rørt over situationen, men det overraskede mig at han ikke virkede nervøs - hvis nu det virkelig var ham der havde begået mordet. Han beskrev hans sidste dag i butikken ret præcist, næsten time for time. Han var stået op ved 9-tiden og havde løbet en tur. Derefter var han taget over i slagterafdelingen, som aftalt, for at rydde det sidste op og gøre rent.
Han havde pakket køkkeninstrumenter og maskiner i kasser og var begyndt rengøringen til musik i ørerne. Han sagde at han var færdig og forlod stedet kl. 17.
Thomas havde ikke set eller hørt andre i butikken den sidste dag han var der. Han var sikker på at han var alene. Jeg takkede Thomas for hans tid og bad ham om at holde os opdateret med hvor han var, så vi kunne komme i kontakt med ham igen.

Næste morgen fik jeg besked fra retsmedicinsk om at de havde svar på detaljer omkring drabet.
Retsmedicineren var en smuk kvinde omkring de 45. Jeg havde tit spekuleret over hvorfor hun havde valgt netop det job, men tog så mig selv i nok at være fordomsfuld, hvis jeg mente at en retsmediciner skulle være en bleg og kedelig midaldrende mand.

#februaryfiction