FebruaryFICTION Dag 6
Da jeg kom ind på drabsafdelingen den efterfølgende dag, sad brugsuddeleren og slagtermesteren og ventede. De var kaldt ind til afhøring omkring mordet i forretningen.
Den første som jeg talte med var ejeren Bent, en mand på 65 år. Efter at have haft Brugsforretningen i 40 år, trængte han til at gå på pension. Der var ingen som havde vist interesse i at overtage forretningen, så derfor var den nu lukket ned og lokalerne var sat til salg. Hans helbred skrantede og derfor havde han ikke fået sørget for den endelige rengøring. Slagterafdelingen havde han fået hjælp til rydde og rengøre af slagtermesteren.
Ejeren Bent skrev en liste over alle der havde været ansat i butikken, men han kunne ikke være til yderligere hjælp, da han ikke mente at der var nogle af disse ansatte som kunne finde på at begå et mord. Som drabschef sagde min fornemmelse mig også at han talte sandt og at han i hvert fald ikke selv havde begået mordet. Men jeg fornemmede også den træthed hos ham, som meget vel kunne slække på hans dømmekraft.
#Februaryfiction
Du kan læse de andre dele af min FebruaryFICTION her: