I afhøringslokalet nægter Troels sig skyldig i mordet. Han bekræfter at han har mødt Line én gang og at han fandt hende tiltrækkende. Jeg spørger ind til billedet som han tog af Thomas og Line. Han siger at han så dem sammen og at Thomas virkede truende overfor Line, så han tog billedet som bevis, hvis nu der skulle ske hende noget.
Hvordan truende spørger jeg? Da jeg ikke kan se nogen truende adfærd på billedet.
Nu bliver han tavs og ønsker ikke at udtale sig mere. Jeg giver dog ikke op så let. Jeg spørger ind til hans fetich og de kvinder han har datet før Line. Jeg spørger ham også ind til hans familie-relationer. Han åbner lidt op igen og ud fra hans fortællinger, lyder det som om at han har haft en meget dominerende mor og en ikke tilstedeværende far. Jeg kan ikke få mere ud af ham nu og vælger derfor at afbryde afhøringen og indkalde ham igen senere.

På mit kontor overvejer jeg næste skridt. Jeg kommer i tanke om en kvindelig kollega i København, som har stor psykologisk indsigt og har ry for at være god til at få åbnet op for samtalen i afhøringslokalet - især når det drejer sig om mordmistænkte. Jeg kontakter hende, og hun indviliger i at hjælpe med afhøringen den næste dag.

Da Marianne ankommer fra København sætter jeg hende ind i sagen. Vi går sammen til afhøringslokalet hvor Troels venter.
Marianne har en ret interessant strategi. Hun spiller med det samme på hans følelser og får hurtigt skabt en tillid imellem dem. Jeg tænker at dette er noget som kvinder ofte har en evne til og er bedre til end os mænd. Hun graver dybere i hans kærlighedsliv og senere hans følelser for Line. Det bliver mere tydeligt at Troels har været ret besat af tanken om ham og Line, selvom Line har været hård og kontant ved ham og afvist ham. Nu spørger Mairanne ind til forholdet til moderen og følelserne imellem dem, med en sådan intensitet at Troels til sidst bryder sammen.

Vi holder en pause og udenfor fortæller Marianne at det er en del af strategien. At nu vil Troels have flere parader nede. Der tegner sig et mønster af at Line har udvist nogle af de samme dominerende træk overfor ham, som hans mor. Hans mor havde også haft mange mænd, som hun så ved siden af Troels' far, da han rejste meget. Det havde Troels haft det svært med. Nu udviser han mere vrede end sorg i hans fortælling.
Marianne spørger direkte Troels om han myrdede Line. Han nægter og siger at slagterlærlingen nok kunne være den skyldige.
Vi får taget fingeraftryk på Troels og sammenligner nu de fingeraftryk på og omkring gerningsstedet. Der var ikke mange spor i selve slagterafdelingen, da der jo lige var blevet gjort rent, men udenfor var der blevet fundet fingeraftryk ved bagindgangen. Fingeraftrykkene matcher Troels.

Efter lang tids afhøring tilstår Troels endelig. Han fortæller at han for at hævne sig på både Line og Thomas, ville få det til at se ud som om at Thomas gjorde det. Han havde holdt øje med både Line og Thomas, og han havde overhørt en samtale, hvor Thomas fortæller Line
at han har sidste dag i slagterafdelingen og har lovet at gøre rent, og at de kan snakke sammen igen en om et par dage.
Troels forfølger Line om aftenen og holder øje med hende da hun går ind på en café. Da hun går på toilettet, putter han ubemærket sovemedicin i hendes kaffe og skynder sig ud igen. Han holder øje ude fra gaden og ser hvordan Line bliver træt og forlader cafeen.

På vej ned af gaden, ikke så langt fra Lines hjem, stopper hun og sætter sig på en bænk og falder hen. Troels har lejet en bil, som er parkeret tæt på. Han går hen til Line og hjælper hende op og hen til bilen. Han kører hende til Kværkeby. Hans første tanke er at
dræbe hende og efterlade hende bagved butikken, men da han tager i bagdøren og den er åben, tager han hende med ind. Dette er jo endnu bedre i forhold til hans plan. Han tager tøjet af Line og beundrer hendes smukke hvide hud en sidste gang, inden han tager sin medbragte kokkekniv frem og stikker hende hårdt i hjertet. Han mærker vreden og skuffelsen vælte op i ham, og uden at have planlagt det, skærer han i hende - fra brystet og ned. Han fascineres af synet at det røde blod mod den hvide hud. Han pakker kniven ind i Line tøj som han tager med sig, og skynder sig væk.
Tøj og kniv havde han smidt i en pose og i en container på vej hjem.

Jeg takker Marianne for hjælpen med afhøringen og tager hjem til Rudi for at fortælle om resultatet af vores efterforskning. Via Skype fortæller jeg Thomas at vi har fundet frem til morderen og at han derfor er uden for mistanke. Jeg har et spørgsmål som har presset sig på et stykke tid. Hvem er faderen til Lines barn? Jeg spørger Thomas om han kende til det. Han røber at de havde været sammen en enkelt dag, ved en fejltagelse, da de jo bare var venner. Line havde fortalt ham at hun var gravid og at det nok var hans barn. Det var derfor at han havde valgt at rejse til USA. Han var blevet skræmt og havde brug for at tænkte over hvad han skulle gøre. Han var jo glad for kæresten Maja og følte sig ikke klar til at være far – slet ikke til en anden kvindes barn. Han ville bare væk.

På vejen hjem er jeg lettet og trist på samme tid. Lettet over at min første rigtige mordsag er opklaret og trist over denne tragiske historie.
Det får mig også til at tænke på kærlighed og jeg kan mærke en længsel inden i, efter nogen at kunne dele med, og være tæt på. Denne følelse får mig til tage en impulsiv beslutning. Jeg drejer ind forbi retsmedicinsk afdeling på vej hjem og inviterer Berit ud på middag. Hun siger ja tak med et smil. Jeg mærker hvordan rynken, som har været fremtrædende på min pande under hele denne sag, pludseligt forsvinder fra min pande.